Vores redningsudstyr er udformet i en størrelse, så det er nemt at håndtere og samtidig bredt og stabilt at ligge på. Det skridsikre gummi underlag indikerer, hvor man skal ligge. Gode svømmere og surfere finder hurtigt balancen midt på boardet, placerer snuden af boardet i vandoverfladen og padler med arme og ben.
Mindre erfarne svømmere bruger 2-3 sekunder på at finde balancen. Er balancen udfordret kan man holde fast i et håndtag, og bruge benene til at balancere og give fremdrift. Fælles for erfarne og uerfarne reddere er at svømmehastigheden øges og udmattelse mindskes sammenlignet med svømning med en redningskrans.